my special book no. 6


- Navn & alder?

Farmor Karen-Jette, 74 år & barnebarn, Thea Sofie, 17 år. 



- Hvad er det bedste ved din alder Karen-Jette?

Indenfor mine rammer kan jeg gøre lige hvad jeg ønsker mig, når det passer mig. Jeg bruger ikke så mange kræfter på hvad der har været, eller hvad der kommer forud. For mig er at være i nuet det vigtige. 

Hvad med dig Thea, hvad er det bedste ved din alder?

Jeg er ung og har meget at se frem til, og så har jeg masser af energi.

- Karen-Jette, beskriv det at blive farmor:

Da jeg sad med Thea første gang, fik jeg et flashback til da jeg sad med Thea's far første gang. Jeg fik en følelse af at vi genoptog vores relation og at vi var forbundet på et dybere plan. Som farmor har jeg en større frihed end man har som forældre. Det er mere enkelt. 

- Hvad er det bedste ved at være farmor?

Den kærlighed der er imellem os. Det er altid en varm oplevelse at være sammen med Thea - og så er det lidt særligt fordi Thea er en pige og jeg selv fik tre sønner.



- Hvad er særligt ved jeres relation?

Karen-Jette: Den måde vi er sammen på. En varme der altid har været der. En enkelthed. Det er nemt at være farmor. 

Thea: Vi er ekstremt tætte - jeg ville til enhver tid vælge at tale med min farmor først, hvis jeg havde noget der var lidt svært at tale med andre om. 

- Karen-Jette, hvad har du lært af dit barnebarn?

Thea har lært mig at bruge min Ipad! Haha. Ej, Thea har lært mig, at sige tak, når jeg får positiv opmærksomhed. Fra Thea var helt lille og jeg sagde noget pænt til hende, kiggede Thea på mig og sagde tak. Som voksen bliver man ofte lidt forlegen, og slår kejtet komplimentet væk. Men - det gør jeg ikke mere. Jeg siger TAK. Så TAK for det Thea.


- Thea, hvad har du lært af din farmor?
 
Jeg ser virkelig bare op til hende og hun er som jeg godt kunne tænke mig at blive, når jeg bliver ældre. 

- Hvad kunne du godt tænke dig at lære Thea?

At man ikke skal være bange for at fejle. Som Kierkegaard skrev " At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv"

- Hvad elsker i at lave sammen?

Vi elsker at spise sushi, gå på museum og gå i teateret.

- Hvad er det bedste minde i har med hinanden?

Karen-Jette: Det er ikke et decideret minde.. Men det er lige meget hvilket arrangement vi er til, så finder Thea mig og kommer altid og står ved min side - det er bemærkelsesværdigt og meget hyggeligt. Der er en særlig tillid.

Vi har også altid kunne holde aftaler. Jeg var f.eks. i Spanien på terminsdagen hvor Thea skulle komme til verden og Thea's forældre ville meget gerne have at jeg var i landet når hun blev født. Jeg fortalte dem at Thea nok skulle vente på farmor - og rigtig nok; jeg kom hjem fra Spanien og så gik fødslen i gang.

Thea: Vores tradition med at se Nøddeknækkeren.

- Thea beskriv din farmor

Omsorgsfuld, åben, forstående, let at tale med. Hun er en person man virkelig har lyst til at tale med og så har hun en skøn selvironi. Jeg er så glad for at jeg har hende.



- Hvorfor er det vigtigt at udfylde og modtage en bedsteforældre bog?

Thea: Jeg synes at det er fantastisk at have noget historie og nogle skriftlige minder fra min farmor.

Karen-Jette: Jeg ville gerne selv have haft sådan en bog fra mine forældre. 
For at forstå mit liv, bliver jeg nødt til at forstå min historie. Hvis vi ikke forstår vores antikke kultur, så forstår vi ikke os selv. For vi er jo alle produkter af fortiden.

I sådan en bog får man også noteret tendenser og sygdomme i familien - det er muligt at få både de gode, men også de dårlige ting fra ens familie.

Når man bliver bedsteforældre, skal man også turde at fortælle om de skæve historier, for det er i sine fejltrin at man vokser og lærer - der ingen udvikling i at være perfekt.

find vores bedsteforældre bøger her